Hvor villige er danske bilister til at skifte over til elektriske biler

Elbiler er langt fra en ny opfindelse. Den første benzindrevne bil blev præsenteret i 1915, og indtil da havde der været elbiler på vejene. I Danmark var der i år 1900 ca. 50 elbiler på vejene. Den første bil, som kørte 100 km i timen, var den franske La Jamais Contente (Den aldrig tilfredse) i 1899, og den var eldrevet.

Men som bekendt blev den benzindrevne bil den populæreste. Den primære grund var, at benzinbilen kunne opbevare den samme mængde energi som elbilen, men uden at blive lige så tung. Vægten var et problem, da bilen bruger energi på både bevægelse og på at bære sin egen vægt. Benzinbilen kørte længere på én liter benzin, end elbilen kunne køre på et kg batteri. Batteriets vægt er stadig elbilens problem.

Elbilen er blevet “genopfundet” igen og igen, siden den blev opfundet, f.eks. under 2. Verdenskrig og under oliekrisen i starten af 1970’erne. I Danmark blev Ellerten kendt i 1980’erne, og med 5000 solgte køretøjer er den stadig en af de populæreste elbiler i verden. Men ligesom de fleste andre elbiler er problemet stadig, at elbiler ikke kan køre særligt langt, før de skal oplades, og at de sjældent har plads til mere end en eller to personer.

Elbilen er ellers en interessant økonomisk investering for danskere, da der ikke pålægges grøn ejerafgift, og parkering for elbiler er gratis i danske storbyer. Da opbygningen af en elbil er enklere end en benzinbil, er vedligeholdelsesudgifterne langt lavere, f.eks. skal elbilen ikke have skiftet udstødning, kobling (den har ingen gearkasse), tændrør eller olie. De genopladelige batterier holder oftest længere end selve bilen. Dog er f.eks. elbilens bilglas den samme type som i benzinbilen;)

På længere sigt er elbilen en langt bedre investering både for privatøkonomien og miljøet, da el ikke er afhængigt af én brændstoftype. Hvis den el, som driver elbilen, produceres med vind- eller vandenergi, er CO2-belastningen faktisk lig nul. I Danmark er der ca. 2 mio. benzinbiler, og hvis disse blev udskiftet med elbiler, ville CO2-besparelsen være ca. 2,2 mio. tons CO2. Selve produktionen af en elbil er også mindre ressourcekrævende end den benzindrevne bil, bla. fordi elbilen som beskrevet ovenfor ikke har gearkasse, kobling eller udstødning, men elbilen har heller ikke katalysator, karburator, generator eller startmotor.

Men alligevel har elbilen aldrig rigtig slået igennem. Ca. hver 10. år – typisk i forbindelse med oliekriser – proklameres det, at nu slår elbilen igennem i Danmark, typisk med publicity og støtte fra Energiministeriet. Men elbilen kan stadig ikke køre særlig langt før opladning, og det er heller ikke lykkedes at producere en elbil med plads til hele familien og bagage. Så elbilen er stadig et grønt håb.